Individuelle forløb
Når livet forandrer sig
Nogle gange sker der noget i livet, som ændrer mere, end vi havde forestillet os.
Det kan være sygdom, tab, skilsmisse, ændringer i arbejdslivet, tab af funktionsevne eller andre skelsættende begivenheder. Det kan også være en længere periode, hvor noget gradvist har forandret sig, og hvor det er blevet svært at finde fodfæste.
Jeg tilbyder individuelle samtaleforløb til dig, der har brug for et sted at undersøge det, der fylder, og finde vej i det, der har forandret sig.
Hvornår kan et forløb hjælpe?
Det kan fx være, hvis du
- står midt i en stor forandring i dit liv
- lever med sorg, tab eller bekymring
- er pårørende og oplever, at rollen fylder meget
- har svært ved at finde balancen mellem hensynet til andre og dig selv
- oplever, at relationer i familien har ændret sig
- står med valg eller dilemmaer, som er svære at finde vej i
- oplever, at tidligere måder at håndtere livet på ikke længere hjælper dig
Samtalen tager udgangspunkt i dig
Der findes ikke én rigtig måde at reagere på, når livet forandrer sig.
I samtalerne undersøger vi sammen, hvad der sker i dig og omkring dig, og hvad der kan være hjælpsomt netop nu.
Målet er ikke nødvendigvis at få det svære til at forsvinde. Det kan også være at skabe større forståelse, finde nye handlemuligheder og få øje på, hvordan du kan leve videre med det, der er blevet en del af din historie.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale om, hvorvidt et individuelt forløb kunne være noget for dig.
Om sorg
Sorgens mange udtryk og IPM-modellen.
Personlig krise
Når det kendte ikke længere er kendt.