Om Jette Bjerre
Jeg hedder Jette Bjerre og er uddannet psykoterapeut MPF, supervisor, sygeplejerske – underviser og forfatter.
Gennem mange år har jeg arbejdet med mennesker, familier og fagprofessionelle, når livet forandrer sig, og relationer bliver sat på prøve. Mit særlige fokus er, hvordan dialog, nysgerrighed og faglighed kan skabe større forståelse og nye handlemuligheder – også når situationen er kompleks.
Familiedialog bygger på mine mange års erfaring med familiesamtaler, undervisning og supervision og på et ønske om at gøre faglig viden anvendelig i praksis.
Bøger
Jeg er medforfatter til Familiedialog ved alvorlig sygdom og Familiedialog ved skelsættende begivenheder.
Familiedialog ved alvorlig sygdom
Bogen fungerer som en guide for sundhedsprofessionelle til, hvordan man inddrager hele familien som en samlet enhed, når alvorlig eller kronisk sygdom rammer, og hvordan man skaber rum for svære samtaler og fælles refleksion.
Familiedialog ved skelsættende begivenheder
Skelsættende begivenheder som alvorlig sygdom, død, psykisk lidelse, ulykke, familieforøgelse eller skilsmisse påvirker hele familien.
Bogen er en praksisnær og forskningsbaseret bog om, hvordan fagprofessionelle gennem dialog og refleksion kan støtte familier i krise og forandring.